Økologisk Landsforening

Red grundvandet – vælg økologi!

 

Der skal utraditionelle midler i brug, hvis man skal skabe opmærksomhed omkring et fænomen, der befinder sig langt under jordens overflade. Og det var faktisk ønsket fra Økologisk Landsforening: Forklar danskerne, at økologi er vejen til rent grundvand, og gør det på en måde, så de lytter.

Løsningen blev at genoplive et andet fænomen, nemlig Gulddreng. Til formålet fik vi hjælp fra Gulddrengs civile alter ego, musiker og sangskriver Malte Ebert. Som søn af en biolog med speciale i vandkvalitet var Malte en sympatisk og troværdig afsender af det økologiske budskab. Men han var samtidig en strategisk nødvendig modpol til Gulddrengs dekadente og lalleglade livsførelse.

 Kampagnen blev kickstartet med en teaservideo, der på rekordtid vækkede samtlige sovende algoritmer, fanskarer og nyhedsredaktioner landet over. Singlen ”Stop nu” med tilhørende musikvideo røg efterfølgende til tops på alt fra YouTube til YouSee Music. Men vigtigst af alt fik den indledt det omfattende flow, der i de følgende uger blev udfoldet med ca. 50 stykker unikt content på facebook og YouTube og drev trafik til kampagnesitet. 

Foruden PR og SoMe-indsatsen rummer kampagnen bannere, outdoor, aktivering i detailhandlen, tilbudsaviser samt give aways.  

STOP NU MUSIKVIDEO

TEASER VIDEO

DERFOR GENOPSTÅR GULDDRENG