Vi er i luften med et kreativt talentprogram

22. jan 2019

Det nye år byder også på en ny satsning for bureauet. Et talentprogram for unge kreative, der skal være med til at udbygge vores kreative kompetencer. Indtil videre er 3 unge talenter – to AD’ere og en Copy – sluppet gennem nåleøjet, men der er plads til flere.

De unge talenter får chancen for at vise deres værd i først et 2 måneders praktikforløb med efterfølgende mulighed for en projektansættelse på 6-12 måneder. Derefter vurderer vi, om samarbejdet skal fortsætte i form af fx en fastansættelse.

Talentprogrammet er et af de første tiltag, bureauets nye CEO har introduceret:

Hos Envision mener vi, at vi har en forpligtigelse til at være med til at skabe fremtidens kreative. Og vi ser talentprogrammet som en god løsning for alle parter, Vi får nye input fra dygtige nyuddannede, og de får mulighed for at få konkret erfaring med reklame- og bureaubranchen”, udtaler Anders Tranæs.

Creative Director, Peter Boe er ansvarlig for talentprogrammet i dagligdagen, men hver juniorkreativ kobles også op på en personlig mentor blandt bureauets seniorkreative. De unge talenter arbejder som team på egne opgaver, ligesom de assisterer husets øvrige kreative.

Vil du være med?

Send venligst din motiverede ansøgning, dit cv og andre relevante bilag til os.
Og husk at fortælle om du er en fremtidig stjerne som art director eller copywriter.

SEND ANSØGNING